Nye mere effektive Continental vinterdæk

dæk

Continental har gjort det igen. Med det nye vinterdæk WinterContact TS 860 S lanceres et vinterdæk til sportsbiler og biler med mange hestekræfter skabt til dynamisk kørsel. Dækket er både rettet mod reservedelsmarkedet og bilfabrikanterne som en del af bilernes originaludstyr. Det vil sige at man som almindelig bilejer har adgang til dem samtidigt med at Continental har til hensigt at tilbyde bilproducenterne deres helt egne specielt udviklede udgaver af dækket. Her kommer vi ind på dækkets gode egenskaber.

Fantastisk dæk til hurtig kørsel

Det nye dæk fra Continental har utrolig gode bremseegenskaber og køreegenskaber både, når det drejer sig om en tør vejbane og en vejbane med sne. Til vinteren 2017/18 produceres det nye WinterContact TS 860 S i 14 størrelser. Dækkenes diameter vil være fra 18 til 21 inch. og være godkendt til kørsel op til så meget som 270 kilometer i timen.

Gode bremse- og styreegenskaber

Med det nye dæk rammer Continental mange af de forskellige behov, som både producenter af high-performance biler og de billister, der kører disse biler har. Under udviklingen af dækket var fokus derfor både på at få en så kort bremselængde som muligt samt på at styrke præcisionskørsel på tørre veje såvel som på at have styreegenskaber i topklasse på sne. Dækspecialisterne hos Continental har opnået de gode bremsegenskaber ved at tilføre dækket en ”bremserille”. Det er en bred rille, der løber gennem dækkets slidbane og på den måde sørger for, at der er en stor overflade, som sikrer et godt vejgreb. Dækket er udviklet, så det har et maksimalt vejgreb, der sikrer, at man kan styre meget præcist og stadig kan køre dynamisk, selvom vejene er dækket af sne eller slud.

Fleksible vinterdæk

Til reservedelsmarkedet leverer Continental med WinterContact TS 860 S nogle dæk med en sammensætning, som giver stor fleksibilitet selv om vinteren. Til bilproducenterne vil Continental udvikle dæk med en gummisammensætning, der møder de behov, som den enkelte producent har. De producenter Continental satser på er for eksempel BMW M Gmbh, Audi Sport GmbH, Mercedes-AMG og Porsche.

En videreudvikling

Det nye dæk, specielt udviklet til high-performance biler, er en videreudvikling af to andre virkelig gode modeller nemlig: ContiWinterContact TS 830 P og the WinterContact TS 850 P. Begge dæktyper scorede topkarakterer i en række forskellige tests, som blev udført af bilmagasiner og foreninger med interesse i biler. De to forgængere var ligeledes populære, som originaludstyr hos bilproducenterne. For eksempel blev WinterContact TS 830 P godkendt af 104 bilproducenter, og den mindre model WinterContact TS 850 P indhentede 50 godkendelser. Forud for lanceringen af det nye WinterContact TS 860 S var det allerede ved at blive testet af førende bilproducenter i Europa.

Symboler mm.

På siden af det nye dæk vises ikke kun produktnavnet og alle de obligatoriske identifikationsmærker, men også det stiliserede ternede flag, som er kendt fra sommerdækket U-UHP summer tire SportContact 6. I tillæg til dette vises naturligvis det kendte snefnugmotiv, som er på alle vinterdækkene fra Continental. Dækket bestod den nødvendige test i henhold til symbolet med de tre bjergtinder og snefnug. Det symbol skal alle godkendte vinterdæk, som kommer på markedet fra denne vinter af, have.
Vinterdækket WinterContact TS 860 S opnår en plads i gruppe C i forhold til vejgreb på våd vej. Alt efter specifikationen opnår vinterdækket en plads i gruppe B, C eller E for vejmodstand. Dækket er i tillæg meget støjsvagt, hvilket det blev belønnet for.

På tidspunktet for lanceringen vil Continental som før skrevet starte med at producere dækket i 14 størrelser. Størrelserne vil være mellem 18 og 21 inch. og seks af dem vil indeholde SSR Runflat teknologi og ContiSilent teknologi, som sikrer ekstra stille kørsel. Dækkets kan fås i bredder mellem 225 og 315 millimeter.